Erklæring om håndtering af personoplysninger

SAMTYKKEERKLÆRING

Behandling af persondata i forbindelse med ansøgning om ansættelse

 

Nærværende samtykke afgives i forbindelse med din ansøgning om ansættelse i en af Gran Recovery and Health koncernens virksomheder:

 

-         Granhøjen

-         Skovhus Privathospital

-         MATOR

-         REBOA

-         IS Kilden

 

Herefter benævnes Gran Recovery and Health ”GRH", "os", "vores", "vi".  

GRH vil i forbindelse med etableringen af og i løbet af et evt. ansættelsesforhold indsamle og behandle personoplysninger om dig. Indsamlingen og behandlingen vil ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik og den til enhver tid for GRH gældende persondatalovgivning.

 

Med henblik på at kunne behandle jobansøgninger og administrere vores forpligtelser og rettigheder som arbejdsgiver vil vi indsamle oplysninger om dig, fra dig selv og andre kilder. I relation til denne behandling af dine personoplysninger er GRH dataansvarlig. 

 

Denne erklæring har til formål at indhente dit samtykke til de nedenfor specifikt anførte behandlinger af dine persondata.

 

Ved denne erklæring giver du dit samtykke til, at vi kan behandle følgende personoplysninger om dig til de anførte formål.

 

Dataansvarlig

GRH er dataansvarlig i forhold til de personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan altid rette henvendelse til os på:

 

Gran Recovery and Health ApS
Blindestræde 1
4300 Holbæk

Telefon: 59932301
E-mail: hr@gran-rh.dk

 

Retten til at tilbagekalde samtykke

Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke til en eller flere af de ovenfor specificerede behandlinger. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, skal du være opmærksom på, at vi i visse tilfælde ikke vil være i stand til at tilbyde dig ansættelse.

 

I sådanne tilfælde vil du blive orienteret herom.

 

Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på hr@gran-rh.dk 

 

Meddelelse af samtykke

Jeg giver hermed samtykke til, at GRH må behandle mine personoplysninger i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser. 

 

Betingelser for brug af GRHs jobdatabase

 

Personlige oplysninger i denne jobdatabase vil blive behandlet fortroligt og kun til de formål, der er beskrevet heri. 

Vi er forpligtet til at overholde gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data. Opbevaringen af data vil foregå på en server opstillet indenfor EU. 

 

Formålet med at indsamle personlige data i jobdatabasen er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende eller kommende ledige stillinger, som skal besættes. 

 

Du kan registrere dit CV som en ansøgning til en opslået ledig stilling på vores hjemmeside - eller du kan vælge at registrere dit CV uden at ansøge om en bestemt stilling. Din ansøgning vil blive gemt i jobdatabasen. Selvom du ikke kommer i betragtning til den stilling, du har søgt, gemmer vi dine oplysninger til en eventuel senere ledig stilling, med mindre du specifikt beder os slette dem. 

 

Du kan til enhver tid kontakte os for at bede os slette din ansøgning og andre oplysninger. Vi beholder ansøgninger og andre uploadede data i seks måneder.

 

Cookies

Når du besøger hjemmesiden, modtager du automatisk en eller flere cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

 

Det er normalt at bruge cookies, når du tilmelder dig servicer (som eksempelvis webhosting). Cookies bruges også almindeligvis i login-funktioner. Cookies kan kun bruges sammen med det domænenavn, som lagrede dem. Som udgangspunkt skal webserveren bruge cookies, for at websitet fungerer korrekt, og oplysningerne er blot en streg bestående af bogstaver og tal. 

 

Cookies anvendes af dette site og fortsat brug af sitet betyder, at du har givet tilladelse til det. Cookies anvendes for at holde styr på din session, når du registrerer dit CV og ikke for at lagre personlige oplysninger. 

 

Disse cookies bruges til at aktivere de primære funktioner. De hjælper med at navigere gennem websitet, når du har logget på. De indeholder ikke personlige oplysninger og de bliver automatisk slettet, når du lukker din browser. 

 

Sådanne cookies udløber som oftest efter hver session, det vil sige, når du lukker din browser (såkaldte session cookies).